Valutakurs


En valutas kurs fortæller prisen på den pågældende valuta. Valutakursen (eller blot kursen) fortæller, hvor mange danske kroner man skal betale for 100 en heder af den fremmede valuta. Hvis kursen på amerikanske dollars fx er 735,48 betyder det, at 100 $ koster 735,48 kr.

Eksempel

Kursen på amerikanske dollars er 735,48.

Hvad skal man betale for 250 $?

Når 100 $ koster 735,48 kr., vil 1 $ koste \(\frac{735,48}{100}\) kr.

Derfor vil 250 $ koste \(\frac{735,48}{100}\) · 250 = 1838,70 kr.

Hvor mange dollars kan man få for 2000 kr.?

For 735,48 kr. kan man få 100 $.

For 1 kr. kan man altså få \(\frac{100}{735,48}\) $. Derfor kan man få \(\frac{100}{735,48}\) · 2000 = 271,93 $ for 2000 kr.