Perspektivtegning


Perspektivtegning er en tegneform, hvor man forsøger at skabe dybde og rumvirkning i billedet. Man forsøger at tegne tingene, „som vi ser dem“, ved at følge nogle bestemte regler.

  • I perspektivtegning forestiller man sig normalt, at billedplanen (den flade man tegner på) er anbragt lodret.
  • Tegneren ser billedet fra et fast punkt – øjepunktet Ø.
  • Øjepunktets vinkelrette projektion på billedplanen kaldes hovedforsvindingspunktet H.
  • Den vandrette linje gennem H kaldes horisontlinjen h.
  • Øjepunktets afstand til hovedforsvindingspunktet kaldes distancen d.
  • En synsstråle er en tænkt linje fra øjepunktet til et punkt på den figur, man vil tegne.

 

Når man skal tegne rette linjer på en perspektivtegning, må man skelne mellem to slags linjer, frontlinjer og dybdelinjer:

En frontlinje er en linje, der er parallel med billedplanen.
En dybdelinje er en linje, der „går ind i billedet“, dvs. en linje, der ikke er parallel med billedplanen.

Når man tegner disse linjer, gælder der nogle regler:

Frontlinjer, der er parallelle i virkeligheden, skal også tegnes parallelle på billedet.
Dybdelinjer vil „forsvinde“ ud af billedet i et punkt, der kaldes linjens forsvindingspunkt. Hver dybdelinje har derfor et forsvindingspunkt. Dybdelinjer, der i virkeligheden er parallelle, har samme forsvindingspunkt på tegningen.

Forsvindingspunkt for linje

Begge vejsider på tegningen er dybdelinjer. Når vejen tegnes i perspektiv, holder man op med at tegne vejsiderne, der hvor de skærer horisontlinjen. Dette punkt er forsvindingspunktet for de to linjer.

Generelt kan man definere forsvindingspunktet for en linje l således:

Forsvindingspunktet for en linje l er skæringspunktet mellem billedplanen og en linje gennem Ø, som er parallel med l.
Om dybdelinjer og deres forsvindingspunkter gælder:

Parallelle dybdelinjer har samme forsvindingspunkt.

Vandrette dybdelinjer har forsvindingspunkt på horisontlinjen.

Vandrette dybdelinjer, der i virkeligheden står vinkelret på billedplanen, har hovedforsvindingspunktet som forsvindingspunkt.

Frontperspektiv

Hvis de vigtigste linjer på den ting, der skal tegnes, er parallelle med billedplanen (frontlinjer) eller står vinkelret på billedplanen, kaldes billedet et frontperspektiv.

I et frontperspektiv findes kun ét forsvindingspunkt -hovedforsvindingspunktet H. Frontperspektiv kaldes derfor også 1- punkts-perspektiv.

Hvis man skal tegne et kvadrat i frontperspektiv, får man brug for at kunne afgøre, hvor langt ind i billedet kvadratet skal gå. Dertil bruges distancepunktet. Det er et punkt D på horisontlinjen, som ligger i afstanden d (distancen) fra hovedforsvindingspunktet H.

Distancepunktet er forsvindingspunkt for en af kvadratets diagonaler, og kvadratet kan derfor tegnes som på figuren herunder.

På et frontperspektiv vil der være planer, som er parallelle med billedplanen. Sådanne planer kaldes frontplaner. Frontplaner udmærker sig bl.a. ved, at mål i samme frontplan kan sammenlignes. Det betyder, at

hvis en afstand i frontplanen i virkeligheden er fx dobbelt så stor som en anden, vil den også være dobbelt så stor på tegningen. Man kan derfor finde midtpunktet af et linjestykke i en frontplan ved almindelig måling.

X-perspektiv

Man får et X-perspektiv (udtales „kryds-perspektiv“), hvis man fx drejer en kasse i forhold til billedplanen. Så opstår der to forsvindingspunkter F1 og F2

Kasse tegnet i X-perspektiv

X-perspektivet kaldes også 2-punkts-perspektiv

Midtpunkt af rektangel i X-perspektiv

Et rektangel, der ikke ligger i en frontplan, tegnes ikke som et rektangel på tegningen. Skal man finde midtpunktet af et sådant rektangel, kan det derfor ikke nytte at foretage almindelig måling. I stedet benytter man, at diagonalerne i rektanglet bliver tegnet som diagonalerne i „billedfirkanten“. På den måde kan man fx sikre sig, at tagryggen på taget til højre herfor anbringes over midten af gavlen.

Fugleperspektiv og frøperspektiv

Hvis man fx ser ting meget højt oppefra, vil man være tilbøjelig til at se nedad. Det svarer til, at man „tipper“ billedplanen, så den ikke længere står lodret. På den måde bliver de lodrette linjer, der før var frontlinjer, til dybdelinjer, og der opstår et nyt forsvindingspunkt F3 for de lodrette linjer nederst på tegningen neden for. Dette kaldes fugleperspektiv.

Hvis man tilsvarende kigger opad (og dermed tipper billedplanen den anden vej), opstår der et forsvindingspunkt for de lodrette linjer øverst på tegningen. Dette kaldes frøperspektiv.

Fugle- og frøperspektiv er begge eksempler på 3-punkts-perspektiv.

Centralprojektion

Den måde, man ved perspektivtegning „overfører“ punkter fra rummet til billedplanen, kaldes i matematikken en centralprojektion med øjepunktet som centrum.