Parameter


Ordet parameter bruges om en variabel, der i en bestemt situation forudsættes kendt. Som betegnelser for parametre bruges ofte bogstaver fra den første del af alfabetet (a, b, c osv.)

Eksempel

Man kan tegne den rette linje med ligningen y = 2x + 5. Man kan også generalisere og undersøge alle ligninger af formen y = ax + b. Så optræder a og b som parametre, fordi man kender værdien af a og b, når man taler om en bestemt linje.