Højde


Ordet højde benyttes i flere geometriske sammenhænge. De vigtigste er nævnt herunder.

Trekant: En højde i en trekant er et linjestykke, der udgår fra en vinkelspids og står vinkelret på den modstående side eller dennes forlængelse. Ordet bruges også om linjestykkets længde og om hele den linje, der indeholder linjestykket. Når vi fx påstår, at arealet af en trekant kan udregnes som „en halv højde gange grundlinje“, er det længden af højden (og af grundlinjen), der er i spil.

I en trekant skærer højderne hinanden i samme punkt.


 
Når vi påstår, at „i en trekant skærer højderne hinanden i samme punkt“, tænker vi på linjerne – forlængelserne af højderne. De linjestykker, der udgør højderne, vil nemlig ikke altid skæres.

Rektangel: Ordet højde kan her bruges om et vilkårligt linjestykke, der forbinder to modstående sider og står vinkelret på dem begge. Længden af højden er den samme som længden af de sider, højden er parallel med.

Parallelogram: En højde i et parallelogram er et linjestykke, der forbinder to modstående sider eller deres forlængelse og står vinkelret på dem begge.

Trapez: I et trapez er en højde et linjestykke, der forbinder de to parallelle sider eller deres forlængelse og står vinkelret på dem begge. Også i rumgeometri optræder begrebet:

Cylinder: Højden i en cylinder er den vinkelrette afstand mellem de to cirkulære endeflader.

 

Kegle: Højden i en kegle er den vinkelrette afstand fra keglens spids til den plan, grundfladen hviler på

 

Keglestub: Højden i en keglestub er afstanden mellem de to parallelle planer, der afgrænser stubben.

Pyramide: Højden i en pyramide er den vinkelrette afstand fra pyramidens spids til det plan, grundfladen hviler på.

Pyramidestub: Højden i en pyramidestub er afstanden mellem de to parallelle planer, der afgrænser stubben.