Fantastisk fortælling


Den fantastiske fortælling minder om eventyr.
Ordet fantastisk antyder, at handlingen ikke kan foregå i virkeligheden, men kun i fantasien. En fantastisk fortælling kan imidlertid være fortalt, som om det er noget helt dagligdags, der foregår. Fortælleren giver ikke altid læseren noget vink om, at fortællingen er uvirkelig.
Derfor kan fortællingen umiddelbart virke realistisk. Men der vil forekomme ting, som ikke er til at forklare, og som i høj grad har betydning for handlingen og konflikten.
Jeg tænker på mit liv, om det er mit, eller om det tilhører lægerne, og i så fald om jeg overhovedet er mig selv længere. Jeg har spurgt min hustru, mine børn, mine brødre og mine venner, og de har alle sagt, at jeg stadig er den samme, at jeg stadig er mig selv. Hvor meget kan man da reducere et menneske uden helt at gøre det til noget andet? … Selv ikke, at jeg nu ikke har mit eget hoved mere, men hovedet af en anden, som døde uhelbredeligt under den sidste krig, hvorefter det blev givet mig, fordi jeg var et sjældent tilfælde og lægekunsten ønskede at fejre en triumf …

Fra Patienten af Peter Seeberg, 1962
Hvor eventyr normalt ender godt, er det modsatte ofte tilfældet i den fantastiske fortælling. Der er ikke noget forsyn, som styrer alting til det bedste, og fortællingen har ofte en uhyggelig eller tragisk slutning.

Den fantastiske fortælling er især kendt fra romantikken i 1800-tallet og fra den senere modernisme i 1900-tallet.

En særlig fantasylitteratur vokser frem midt i 1900-tallet. Se nærmere under fantasy.