Fortæller


Se film om fortælleren.
Fortælleren afgør, hvad vi som læsere får at vide om personer, miljø, hændelser osv. Fortælleren og forfatteren er ikke den samme, men forfatteren vælger, hvem der skal fortælle historien. Skal det være en, der selv er med i historien? Eller skal det være en, der står uden for historien?

Der er flere typer af fortællere – 1. person-fortælleren og 3. person-fortælleren.

1.person-fortælleren er en jeg-fortæller. 3. person-fortælleren kan være en personbunden fortæller, en alvidende fortæller eller en observerende fortæller.

Se film om jeg-fortælleren.
Hos jeg-fortælleren ligger synsvinklen hos én bestemt person. Det er altså igennem denne person, vi får gengivet historien. Synsvinklen er indre, fordi fortælleren kan beskrive tanker og følelser hos personen. Altså dét, som man ikke kan se udefra. Jeg-fortælleren er som regel god til at skabe identifikation hos læseren.

Eksempel:

Min bil var fanget i den lange bilkø. Så vidt jeg kunne se, bevægede trafikken sig meget langsomt. Jeg havde hovedpine og den sædvanlige prikken i hjertet. Flere af bilerne dampede, dog ikke min. En anden bil prøvede at snyde sig ind foran mig, hvad der gjorde mig så gal i hovedet, at jeg smed min cigaretstump efter ham. Jeg så på uret og bankede hænderne i rattet, så ophidset var jeg.


3. person-fortælleren kan være personbunden, alvidende eller observerende.

Se film om den personbundne fortæller.
Hos den
personbundne fortæller med indre synsvinkel får vi gengivet historien gennem én person. Synsvinklen kan skifte, men den ligger hos én person ad gangen, og fortælleren ved det samme som den person. I stedet for et ’jeg’ som hos jeg-fortælleren, fortælles historien gennem en ’han’ eller en ’hun’. Som læsere oplever vi historien gennem den person, som synsvinklen ligger hos.

Eksempel:

I den lange bilkø sneglede trafikken sig af sted. Han tænkte på, hvor urimeligt det var. Havde han ikke betalt både skat og vægtafgift. Flere af bilerne dampede, dog ikke hans. En bil overhalede og smuttede ind foran ham i køen. Føj, for en snylter! råbte han. Han smed et cigaretskod efter ham. Hans ansigt blev rødt, og han følte et stik i brystet. Så så han på uret. Hans kone ville blive sur over, at han kom så sent hjem.

 


Se film om den alvidende fortæller.
Den alvidende fortæller ved alt om handlingen og personerne. Den alvidende fortæller går ind og ud af flere personer. Fortælleren ved også, hvad der kommer til at ske og kan forklare det, der er sket. Forfatteren kan gennem den alvidende fortæller blande sig i historien ved at kommentere på det, der sker, eller komme med sin baggrundsviden. Det kaldes for forfatterkommentar.

Synsvinklen hos den alvidende fortæller er kombineret. Den veksler mellem ydre og indre synsvinkel, fordi fortælleren ved alt – både om det, der sker, og om det, personerne tænker – og både om fortid og om fremtid.

Eksempel:

I den lange bilkø sneglede trafikken sig af sted. Det er sjovt, som mennesket åbenbart accepterer at spilde masser af tid på motorvejene. Manden ved rattet svedte og var rød i hovedet. Han overlever næppe den næste blodprop. Flere af bilerne dampede. En bil overhalede og smuttede ind foran i køen. Han smed et cigaretskod efter ham. Så så han på uret og bankede ophidset hænderne i rattet.

 

Se film om den observerende fortæller.
Den observerende fortæller ser alt udefra – som om det var filmet med et kamera. Vi hører, hvad personerne gør og siger, men vi hører ikke om deres tanker og følelser. Synsvinklen er derfor ydre. Som læser må vi læse mellem linjerne og forstå personerne ud fra det, de siger og gør.

Eksempel:

I den lange bilkø sneglede trafikken sig af sted. Manden sad i sin bil. Flere af bilerne dampede, dog ikke hans. En bil overhalede og smuttede ind foran i køen. Han smed et cigaretskod efter ham. Hans ansigt blev rødt, og han tog sig til brystet. Så så han på uret og bankede hænderne i rattet.

Se også utroværdig/upålidelig fortæller.

Se også synsvinkel.