Vikinger, vikingetiden


Befolkning i Norge, Sverige og Danmark i perioden ca. 800-1100.
Egentlig en bonde- og handelskultur, men de brugte skibe til
langfart. Vikingerne sejlede ud som handelsmænd, men fandt det
ofte mere givende at røve. Første kendte vikingeangreb skete på
øen Lindisfarne ved Skotland i 793. Senere samledes skibene i
større flåder under vikingekonger og begyndte at erobre fremmede
lande, fx England og dele af Frankrig og Rusland. Vikinger sejlede
også til Færøerne, Island og Grønland og slog sig ned her. I en kort
periode var de også i Nordamerika. Nogle vikinger søgte ad de
russiske floder til Konstantinopel og i vest langs kysten ind i
Middelhavet til Italien. 
    En af årsagerne til vikingetogterne er en vis overbefolkning i
Norden. En anden er vikingernes hurtige og sødygtige skibe. 
Desuden kunne vikingerne finde vej over åbent hav. 
    Vkinger havde en rig kultur, og de lavede fine kunstgenstande. 
    Vikingekulturen gik i opløsning, da kristendommen blev almindelig.
Knud den Hellige kan betragtes som den sidste vikingekonge.