Ungdomsoprør


„Ungdomsoprøret“ er en fælles betegnelse for en mængde
forskellige ungdomsbevægelser, der startede i 1960’erne. Unge i
Vesteuropa og USA så i stigende grad sig selv som en særlig gruppe,
og gjorde oprør mod det bestående samfund og dets værdier. De
unge betegnede sig som anti-autoritære og anti-materialistiske. De
protesterede mod forældrenes normer og værdier, de vendte sig mod
alle autoriteter som lærere, læger, præster, fædre osv., ville selv
bestemme over deres liv og demonstrerede mod atomkraft og
Vietnamkrigen. 
    I 1968 demonstrerede unge i Paris, København og andre steder på
universiteterne mod „Professorvældet“. De unge ville have
medbestemmelse. 
    Nogle blev slumstormere og besatte tomme ejendomme, nogle
flyttede sammen i kollektiver, andre talte for fri sex og
eksperimenterede med stoffer som hash og LSD. De unge drenge lod
håret vokse, mens pigerne smed bh’en. Og man samledes i grupper
som hippier (flippere) med slagord som „Make love not war“, provoer,
Vietnamkrig-modstandere, atommodstandere, rødstrømper m.m. og
lyttede til ny og anderledes musik: Bob Dylan, Beatles, Rolling
Stones, Doors, danske Steppeulvene, Savage Rose, Alrune Rod m.fl. 
    I 1970/71 blev Christiania grundlagt som en udløber af
ungdomsoprøret. Kvindebevægelsen, rødstrømperne samt en række
miljøbevægelser som NOAH kom til fra 1970. Herefter antog dele af
ungdomsoprøret en mere politisk, socialistisk tone. 
    Ungdomsoprøret kunne blandt andet lade sig gøre, fordi verden
og Danmark var i en højkonjunktur, det vil sige, at økonomien var
særdeles god, der var ingen arbejdsløshed og ingen begrænsninger
på uddannelser. Der var råd til og overskud til at gøre oprør.