Svend Tveskæg


Død 1014. Konge fra ca. 987. Gift med Gunhild. Søn af Harald
Blåtand. Blev konge efter et oprør mod sin far, som blev dræbt. Han
deltog i 994 i et angreb på England sammen med den norske konge
Olav Tryggvason. Ca. år 1000 udkæmpede han Slaget ved Svold og
stod derefter som den ledende hersker i Norden. En engelsk krønike
fortæller, at den engelske konge Æthelred forsøgte at betale Svend
store summer danegæld
for at undgå vikingernes mange angreb. I 1013 kunne Svend fejre, at
han var enehersker i England. To måneder senere døde han dog i
Gainsborough. Han blev begravet i York, men hans lig blev senere
smuglet til Danmark. Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i
Roskildekrøniken ca. 1140.
Efter Svends død overtog hans søn Knud den Store magten over
Danmark og England.