Stavnsbåndet


Dansk lov 1733-1788. Godsejerne skulle stille med soldater fra de
bøndergårde, de ejede, til hæren. Til gengæld fik de lov til at nægte
mænd mellem 14 og 36 år ret til at forlade godset.
Senere blev det skærpet, så det gjaldt fra 4 til 40 år. Loven blev
indført, fordi godsejerne klagede over, at bønderkarlene flyttede til
byerne, og fordi militæret manglede soldater. Hvis en bondekarl
nægtede at overtage en gård i fæste, havde godsejeren ret til at sende
ham til militæret, hvor han kunne risikere at være soldat i mange år.
Fra stavnsbåndets tid kendes historier om, hvordan bønder som straf
blev tvunget til at ride på træhesten. Selv om bønderne var
undertrykte, var det sjældent, at de var voldelige over for godsejerne
eller deres ridefogeder. Dog kendes et eksempel på, at oprørske
bønder myrdede en godsejer. Som straf blev syv bønder henrettet.