Slesvigske krige


Treårskrigen 1848-50 samt krigen 1864. Baggrunden var
modsætningen mellem dansksindede og tysksindede borgere i den
danske Helstat, som bestod af kongeriget Danmark samt
hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. De danske
nationalliberale havde opstillet et Ejderprogram. Kongeriget og
Slesvig skulle sluttes sammen. De slesvig-holstenske ønskede, at
hertugdømmerne skulle tilsluttes Det Tyske Forbund. Krigen
sluttede med en dansk sejr i slaget ved Isted i 1850, men udlandet
krævede, at Helstaten ikke måtte ændres. 
    Krigen løste ikke problemerne med Slesvig og Holsten. Og
modsætningerne blev større, da det i 1851 blev bestemt, at dansk
skulle være kirke- og skolesprog i områder, hvor de fleste talte tysk.
I 1863 forsøgte regeringen at løse problemet ved at lave en dansk-
slesvigsk fælles forfatning. Det blev anledningen til, at Preussen og
Østrig erklærede Danmark krig. Tyskerne erobrede de danske skanser
ved Dybbøl. En sejr for den danske flåde ved Helgoland ændrede
ikke på resultatet af krigen. Hele Jylland blev besat, og ved
fredsslutningen i Wien måtte Danmark afstå hertugdømmerne.
Dermed blev Danmark 1/3 mindre og mistede 2/5 af sin befolkning.