Slavehandel


Kendt siden oldtiden. Mest kendt er det afrikanske slaveri i
forbindelse med den europæiske kolonisering og imperialisme. Man
regner med, at ca. 11 mio. afrikanere ankom til Amerika mellem ca.
1500 og ca. 1870. Dertil skal man lægge antallet af dødsfald, op mod
2 mio., under transporten. Slaverne blev brugt i plantagerne, hvor de
bl.a. skulle dyrke sukker, kaffe, kakao og bomuld. De blev også
brugt i sølvminerne. 
    I Afrika organiserede lokale købmænd og fyrster fangsten af
slaver, som de så handlede til de europæiske forter på den afrikanske
kyst. 
    Ved den såkaldte trekantshandel sejlede skibene fra Europa til
Afrika med tekstiler, våben og andet. I Afrika blev varerne byttet
med slaver, der så blev sejlet til Vestindien. På sejladsen fra 
Vestindien tilbage til Europa medførte slaveskibene sukker, tobak og
rom. 
    Slavehandlen skabte stor rigdom i Europa, og nogle mener, at det
var den økonomiske baggrund for den industrielle revolution i
England. Så at sige ingen i det kristne Europa og Amerika tog
afstand fra slavehandelen før i anden halvdel af 1700-t. Herefter
voksede kritikken, og i 1807 blev slaveri forbudt i England. I
Danmark skete det i 1848. 
    Den afrikanske slavehandel eksisterede dog lang tid efter. Araberne
førte handlen videre og solgte sorte slaver til de arabiske lande. Øen
Zanzibars store slavemarked lukkede så sent som i 1873. 
    Slaveri eksisterer stadig i forskellige former. Den internationale
arbejderorganisation ILO under FN mener, at der er 1 mio. slaver i
Afrika i dag.