Oliekrisen


I 1973 førte en reduktion af olieeksport til en verdensomspændende oliekrise. Israel var i krig med sine arabiske naboer, Egypten og Syrien, under Oktoberkrigen, også kaldet Yom Kippur-krigen.

I sympati med Egypten og Syrien besluttede en række olielande i Mellemøsten at suspendere olieeksporten. Det lammede Vesten, og et nyt våben var dermed født.

Oliepriserne blev i løbet af en måned tredoblet. I Danmark blev 90 procent af landets energibehov på det tidspunkt dækket af olie. Så manglen på olien førte til ”bilfri søndage”, der forbød kørsel om søndagen. Derudover skulle danskerne også spare på lys og varme.
Oliekrisen bragte dog andet med: debatten om alternativ energi opstod og miljøbevidstheden steg.