Christian 2.


1481-1559. Dansk konge 1513-1523. Søn af kong Hans af Danmark
og dronning Christine. Gift med Isabella af Burgund, søster til kejser
Karl 5. af Spanien, Østrig og Nederlandene. Elskerinde: Dyveke. 
    Christians politik gik ud på at begrænse adelens rettigheder og
støtte mellemklassen. Derved kom han i konflikt med stormændene i
Kalmar¬unionens lande. Da Dyveke pludselig døde, blev Christian 2.
rasende og mistænkte en dansk adelsmand for at stå bag. Denne blev
henrettet, og det gjorde ikke forholdet til adelen bedre. I 1520 slog
Christian en svensk opstand ned. Bagefter lod han hovedet hugge af
83 svenske stormænd: Det Stockholmske Blodbad. De danske
stormænd opsagde deres troskabsed, og Christian måtte flygte ud af
landet. I otte år opholdt han sig i Belgien, så forsøgte han at
generobre sit rige. Men han blev taget til fange og anbragt på
Sønderborg slot, mens hans farbror blev udråbt til konge som
Frederik 1. Christian 2. overlevede de følgende to konger og døde i
relativt let fangenskab på Kalundborg Slot.