Andelsbevægelse


Andelsbevægelsen er en speciel dansk økonomisk-demokratisk
tradition, der opstod i landbrugssamfundet i det sene 1800-t. Flere
bønder gik sammen om at lave en virksomhed, og overskuddet af
virksomheden blev fordelt til medlemmerne i forhold til deres
omsætning. 
    På den årlige generalforsamling var alle med til at bestemme –
„én mand, én stemme“, sådan som demokratiet også fungerer i dag.
Andelshaverne stod også sammen om at betale den gæld, der var
stiftet for at drive virksomheden. Der var åben adgang for nye
medlemmer. 
    Når andelsvirksomhederne kunne skabes, var det fordi
landboreformerne havde gjort de mellemstore gårde til kernen i det
danske landbrugssamfund. Dvs. der var mange bønder, som ejede
deres egne brug og ikke var afhængige af en herremand. Derfor
kunne de gå ind i andelsbevægelsen. 
    Mange andelsledere havde været på højskole eller
landbrugsskole. Her var de blevet bekendt med Grundtvigs tanker og
inspireret til at engagere sig i lokalsamfundet. Derfor har
andelsbevægelsen – sammen med højskolekulturen – stor betydning
for udviklingen af den stærke demokratiske tradition i Danmark. 
    Andelsbevægelsen opstod pga. et fald i kornpriserne i 1875. For
at overleve måtte landbruget omlægges fra kornproduktion til
mejeri- og kvægproduktion. Og hvis varerne skulle sælges i
udlandet, skulle de have en ensartet, høj kvalitet. Det kunne den
enkelte bonde ikke selv sikre, derfor slog bønderne sig sammen og
skabte mejerier og slagterier. 
    I 1866 oprettes den første brugsforening, Thisted
Arbejderforening. Det regnes for begyndelsen til andelsbevægelsen i
Danmark. Det første andelsmejeri er Hjedding Andelsmejeri, der
begyndte sin virksomhed i 1882. 

    I 1888 blev der bygget 244 nye andelsmejerier, og i 1890 var ca.
1/3 af alle danske landbrug medlemmer af et andelsmejeri. I 1939
rummede andelsbevægelsen (ud over brugsforeningerne) 1.339
andelsmejerier, 10 smøreksportforeninger og 61
andelssvineslagterier. Fra midten af 1950’erne har man rationaliseret
strukturen inden for andelsmejerierne.