Estrup, Jacob Brønnum Scavenius


1825-1913. I 1864 blev Estrup indenrigsminister. Han var en
energisk minister og stod bag anlægget af de fynsk-jyske jernbaner
og Esbjerg havn. Sammen med andre godsejere og konservative fik
han i 1866 gennemført Den Gennemsete Grundlov, der begrænsede
valgretten til Landstinget, så de fattigste ikke fik nogen indflydelse. 
    I 1875 udnævntes han til konseilspræsident (statsminister) for en
Højre-regering. Da Folketinget i 1877 ikke ville godkende
finansloven, udstedte Estrup en foreløbig (provisorisk) finanslov.
Disse finanslove strakte sig over næsten 20 år i en stadig kamp
mellem regeringen og partiet Venstre. I 1882 gennemførte han mod
Venstres ønske loven om Københavns landbefæstning. Det betød, at
modstanden mod regeringen voksede. Selv blev Estrup udsat for et
skudattentat i 1885. 
    Estrups stærke konservative holdninger og uvilje mod at
samarbejde med Venstre betød, at regeringen gik tilbage ved flere
valg. I mange år var det lykkedes Estrup at holde Venstre fra
magten, men i 1894 gik han af efter et forlig mellem Højre og
Venstre. Han blev dog til sin død siddende i Landstinget.