Enevælde


Betegnelse for en styreform, hvor en enkelt person (kongen) har
den absolutte magt. I Danmark indførtes enevælden 1660-61. I
oktober 1660 blev tronen gjort arvelig for Frederik 3. og hans slægt. 
    I en erklæring fra 10/1 1661 fik kongen den absolutte
regeringsmagt. Erklæringen indgik i Kongeloven, der blev skrevet i
1665. Kongeloven var den danske grundlov, indtil enevælden
ophørte i 1849. Loven fastslog kongens uindskrænkede magt. Den
eneste begrænsning var, at kongen skulle tilhøre den lutherske kirke
og ikke dele riget eller ændre Kongeloven. 
    Enevælde var almindelig i Vesteuropa i tiden fra ca. 1500 til ca.
1800. Set i europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående, idet
den er den eneste nedskrevne, enevældige forfatning.