Personifikation


Når en forfatter giver begreber, dyr eller genstande menneskelige egenskaber, kalder man det for personifikation eller besjæling.
Udtrykkene bruges ofte i flæng, men har lidt forskellig betydning:

Personifikation
Personifikation betyder, at menneskelige egenskaber, tanker og følelser bliver overført på begreber eller genstande.
Eksempler på personifikationer:
  • udtrykket krigens onde ansigt
  • statuen af retfærdighedens gudinde, der står med en vægt i hånden og bind for øjnene
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

Fra Danmark, nu blunder den lyse nat af Thøger Larsen, 1914
Besjæling
Besjæling betyder, at man giver liv og sjæl til fx dyr, planter eller ting, så de kan de tænke, tale og opføre sig som mennesker.
Når H.C. Andersen et sted skriver, at grantræet sukkede, er der tale om besjæling.
Der var engang en stoppenål der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var en synål.
Se nu bare til, hvad I holder på!“ sagde stoppenålen til fingrene, der tog den frem. „Tab mig ikke! falder jeg på gulvet, er jeg i stand til aldrig at findes igen, så fin er jeg!“

Fra Stoppenålen af H.C. Andersen, 1845